Permakultur

Permakultur er en global bevægelse. I Danmark handler Permakultur om at designe leve- og dyrkningssystemer, der efterligner naturens egne processer — med fokus på regenerativ jordbrug, økosamfund, skovhaver og bæredygtig levevis.

Bevægelsen blev grundlagt af australierne Bill Mollison og David Holmberg i 1970’erne. De ville skabe et alternativ til det industrialiserede, intensive landbrug.

Permakultur opstod som modvægt til det intensive landbrug sammen med andre agroøkologiske dyrkningsformer som bl.a. økologisk landbrug. Permakultur er en sammentrækning af ordene ’permanent’ og ’agriculture’, og betyder direkte oversat ’vedvarende landbrug’.

Grundlæggerne Bill Mollison og David Holmberg definerer permakultur således:

”Permakultur er designede landskaber, der efterligner mønstre og forhold, der findes i naturen, og giver et rigt udbytte af fødevarer, fibre og energi til et lokalsamfund”(Essence of Permaculture, Holmberg 2002)

Grundlæggende etikker og principper

Der findes en lang række definitioner på permakultur, men fælles for dem er tre grundlæggende etikker, og 12 principper, der skal være gældende for at implementere permakultur.

De 3 etikker er:

  • Omsorg for jorden
  • Omsorg for mennesker
  • Retfærdig fordeling af ressourcer 

I praksis betyder det bl.a.:

  • ingen/ minimal jordbearbejdning
  • flerårige spiselige planter
  • skovhaver/food forests
  • genbrug af ressourcer (kompost, regnvand, biomasse)
  • cirkulær økonomi og social bæredygtighed

Du kan læse mere om principperne i permakultur her.

Permakultur

I Permakultur konceptet kan man dyrke fødevarer i mange forskellige typer af  dyrkningssystemer, men oftest er permakultur brugt i små-skala produktioner. Det kan f.eks. være i køkkenhaver til egen forsyning af grøntsager eller små landbrug, der producerer til lokalområdet og sælger direkte til forbrugerne gennem gårdsalg.  

Foreningen Permakultur i Danmark arbejder for permakulturens udbredelse i Danmark.