Økologisk husdyrproduktion

I 2023 var der 3.960 økologiske bedrifter, som bestod af plante- og/eller husdyrproduktion. Det svarer til et areal på 303.563 ha økologisk landbrugsareal. Ud af det areal blev der produceret 690 mio. kg økologisk mælk, som svarer til 12 pct. af hele mælkeproduktionen. Der var 199.568 økologiske slagtegrise, som svarede til 1,4 pct. af hele den danske griseproduktion. Og der blev produceret 21,7 mio. kg økologiske æg, som udgjorde 30 procent af hele æggeproduktionen.  

I praksis foregår en stor del af den økologiske husdyrproduktion på forholdsvis specialiserede bedrifter, hvor man f.eks. enten har køer eller grise. Der er dog også mange mindre økologiske landbrug med et blandet husdyrhold, hvor afsætningen af produkterne typisk sker lokalt. Reglerne for hold af de økologiske husdyr gælder for alle bedriftstyper – uanset landbrugets størrelse.

Animalske økologiske produkter er typisk dyrere at producere end konventionelt produceret mælk, kød og æg, da dyrene skal have økologisk foder, kræver mere plads i stalden og skal have udearealer. Det er også mere arbejdskrævende at passe økologiske dyr. Endvidere vokser økologiske kyllinger langsommere, lever derfor de i længere tid og skal derfor også have mere foder.

Krav til økologisk husdyrproduktion

Mulighed for at udøve naturlig adfærd

Alle husdyr stammer fra vildtlevende urformer. Kvæg fra uroksen, høns fra junglehønen og grise fra vildsvinet, der alle levede vildt i skove, på græssletter mv.  For at imødekomme dyrenes mulighed for at udøve naturlig adfærd, er det et helt centralt krav i det økologiske husdyrhold, at dyrene kan komme ud i det fri. Konkret udmøntes ønsket om at imødekomme dyrenes mulighed for at udøve naturlig adfærd for eksempel ved:

• De økologiske køer skal på græs fra 15 april til 1. november, når vejret og jordbunden tillader det. Det skal de, fordi det er køernes natur at bruge lang tid på at æde frisk græs, hvorefter de lægger sig og trygger drøv (fordøjer). 
• Grise og høns skal have grovfoder dagligt. Grovfoder er godt for deres fordøjelse og bidrager samtidigt også til at holde dyrene beskæftigede ligesom det understøtter deres naturlige adfærd. Hvis de levede i det fri, ville de bruge mange timer hver dag på at lede efter rødder, orme og insekter i jorden.
• Høns skal have siddepinde at sove på. Deres naturlige adfærd i naturen ville være at flyve op i træerne om natten for at være beskyttet mod angreb fra rovdyr.

Undersøgelser viser, at dyr, der er ude i frisk luft og har god plads, har et højere aktivitetsniveau, der også styrker muskler og led, ligesom det også reducerer risikoen for infektioner indenfor besætningen. 

Robuste dyr

De typer af husdyr, der i dag primært anvendes i den økologiske produktion, er som regel de samme, som bruges i den øvrige landbrugsproduktion. Gennem mange år har man ønsket at opnå bedre produktionsresultater. Det betyder, at man i avlsarbejdet fx har haft fokus på at fremavle:

•    grise, hvor søerne føder flere levende pattegrise.

•    køer, der optager deres foder bedre og giver mere mælk.

•    kyllinger, der vokser hurtigere og har mere brystkød.

For de økologiske husdyr er det dog også vigtigt, at de er godt rustet til et liv, hvor de blandt andet går mere ude i det fri og bliver fodret anderledes. Derfor har man også fokus på at få mere robuste dyr, som passer bedre til den økologiske produktionsform. Flere økologiske mælkeproducenter krydser for eksempel deres sortbrogede Holsteinkøer med en mere robust race som for eksempel dansk malkerace. Økologiske griseproducenter vil gerne have søer, som føder færre, men stærkere pattegrise, der har lettere ved at overleve på marken sammen med soen. Inden for økologisk fjerkræproduktion (æg og kyllinger) er de linjer man anvender specifikt fremavlet til økologisk produktion.

Økologiske slagtekyllinger er af en anden afstamning end konventionelt producerede kyllinger. Ved konventionel produktion bruger man ofte en hurtigt voksende kylling, som vejer 2150 g efter 35-38 dage.  I den økologiske produktion bruger man en langsomt voksende kylling, der vejer 2150 g efter 56-63 dage. 

Dilemmaer i den økologiske husdyrproduktion

Der er nogle områder, hvor der i en økologiske husdyrproduktion opstår dilemmaer mellem på den ene side naturlighed og på den anden side miljøhensyn, økonomi og dødelighed.  

Næseringning: Grise er oprindeligt et skovdyr, der søger føde i jorden, ved med deres tryne at rode i jorden, hvor de æder stort set alt, hvad de finder. I den økologiske produktion er det af hensyn til miljøet tilladt at sætte næsering i søernes tryner. Det gør man for, at søerne ikke i for høj grad skal endevende græsmarkerne og dermed ødelægge dem. Hvis ikke markerne er dækket med beplantning er der øget risiko for, at kvælstoffet fra dyrenes gødning udvaskes til vandmiljøet.   Ringning af søer er således et kompromis mellem ønsket om at give dyrene mulighed for at udøve naturlig adfærd og hensynet til miljøet.

Økologiske søer har ring i trynen for at de ikke i for høj grad skal ødelægge vegetationen, når de lever på friland.

Kastration af hangrise: Det er tilladt at kastrere hangrise – også de økologiske. Det sker, når grisene er et par dage gamle for at fjerne risikoen for udvikling af en grim lugt og smag af orne, der typisk udvikler sig i kødet hos cirka 10 pct. af hangrisene. 

Kastration sker i dag under lokalbedøvelse af hangrisene. Problemstillingen stiller den økologiske griseproducent i dilemmaet mellem dyrevelfærd og naturlighed på den ene side og forbrugernes forventninger, slagteriernes krav og økonomi på den anden side. Der forskes intensivt i at løse problemerne med ornelugt, sådan at man kan undgå at kastrere hangrise. Bl.a. undersøger man der er muligheder for at bruge en vaccine, der hæmmer udvikling af ornelugt hos hangrisen.

Medicin og syge dyr

Syge dyr skal behandles, men medicin må ikke bruges forebyggende i det økologiske husdyrhold. Der er således strenge regler for brug af antibiotika og anden medicin til økologiske husdyr. Behandling med medicin kræver, at en dyrlæge har konstateret et behov for medicinering. 

Ved brug af medicin er der dobbelt så lang tilbageholdelsestid i forhold til den tid, der er fastsat af Lægemiddelstyrelsen for det pågældende præparat. Det vil sige, at når et dyr har fået medicin, skal der gå dobbelt så lang tid, før det må afleveres til slagteriet, eller mælken må bruges, end hvis det var fra en konventionel besætning. 

Der er også regler for, hvor mange gange et dyr må få medicin for forsat at kunne opretholde sin økologiske status. For eksempel må en slagtegris kun få medicin én gang. Har den behov for medicin to gange, skal den naturligvis behandles – men den må ikke længere sælges som økologisk. 

Der anvendes generelt mindre medicin i det økologiske husdyrbrug end i den øvrige husdyrproduktion.

Videre udvikling af den økologiske husdyrproduktion

Det er vigtigt, at der hele tiden forskes og udvikles for at finde løsninger på udfordringer og nye måder til at højne dyrevelfærden og sundheden i det økologiske husdyrhold. Det handler bl.a. om:

•    der skal udvikles værktøjer, der gør det nemt at udvælge nye avlsstrategier målrettet den økologisk husdyrproduktion, så man kan få robuste dyr med høj livskraft, sundhed og velfærd. 

•    der udvikles nye fleksible og robuste staldsystemer, der fremmer et naturligt liv og som understøtter dyrenes sundhed.

•    der udvikles nye management- og overvågningsstrategier til at forebygge sygdomme som for eksempel diarré hos kalve og yverbetændelse i mælkeproduktion, fravænningsdiarré hos grise og som reducerer dødeligheden hos pattegrise, kalve og fjerkræ.

•    at finde ud af, hvordan man bedst muligt forebygger, at økologiske æglæggere, slagtesvin og kalve får indvoldsorme, når de går på udearealer.

•    at man ser på, hvordan man yderligere kan reducere forbruget af antibiotika igennem forebyggelse af sygdomme samt udvikling af behandlings- og håndteringsstrategier, som omfatter alternativer til antibiotika.

Dyrevelfærdsmærker

Dyrevelfærd er et emne, der optager mange danskere. Flere forskellige mærker guider os på vej mod kød, der er produceret med øget dyrevelfærd. 

Det røde Ø-mærke er garant for høje normer for dyrevelfærd. Derudover findes to forskellige dyrevelfærdsmærker, som man finder på økologisk grisekød i butikkerne. Begge mærker stiller skrappere krav til dyrevelfærden end gældende dansk og europæisk lovgivning.

Økologisk produktion baserer sig på høje dyrevelfærdsnormer, og økologireglerne stiller en lang række specifikke velfærdskrav til produktion af økologiske husdyr. Her gælder særligt, at dyrene gives mere plads i staldene, at dyrene har adgang til udearealer og at dyrene i øget omfang gives muligheder for at kunne udøve deres naturlige adfærd. 

Landbrugsstyrelsen kontrollerer, at de økologiske producenter lever op til kravene.