Økologikompasset
- Udforsk din ØKO-viden

Økologisk husdyrproduktion

I den økologiske husdyrproduktion er dyrevelfærd højt prioriteret. Dyrene skal have mulighed for at udøve deres naturlige adfærd. Derfor tilstræber man, at opdrætsmetoder og staldforhold i særlig grad imødeser dyrenes fysiologiske og adfærdsmæssige behov.

I 2024 var der 3.930 økologiske bedrifter, som bestod af plante- og/eller husdyrproduktion. Det svarer til et areal på 295.000 økologisk landbrugsareal. Ud af det areal blev der produceret 635 mio. kg økologisk mælk, som svarer til 11 pct. af hele mælkeproduktionen. Der var omkring 180.000 økologiske slagtegrise, som svarede til 1,3 pct. af hele den danske griseproduktion. Og der blev produceret 22,8 mio. kg økologiske æg, som udgjorde 30 procent af hele æggeproduktionen.    

I praksis foregår en stor del af den økologiske husdyrproduktion på forholdsvis specialiserede bedrifter, hvor man fx. enten har køer eller grise. Der er dog også mange mindre økologiske landbrug med et blandet husdyrhold, hvor afsætningen af produkterne typisk sker lokalt. Reglerne for hold af de økologiske husdyr gælder for alle bedriftstyper – uanset landbrugets størrelse.

Animalske økologiske produkter er typisk dyrere at producere end konventionelt produceret mælk, kød og æg, da dyrene skal have økologisk foder, kræver mere plads i stalden og skal have udearealer. Det er også mere arbejdskrævende at passe økologiske dyr. Endvidere vokser økologiske kyllinger langsommere, lever derfor de i længere tid og skal derfor også have mere foder.

Vidste du, at...

I Danmark sætter dyreværnsloven (LBK nr. 61 af 19/01/2024) de overordnede rammer for hold af husdyr, mens detaljerede regler findes i artsspecifikke love om hold og beskyttelse af eksempelvis kvæg, svin og, fjerkræ. Derudover fastsætter EU’s Økologiforordning supplerende reglerne for hold af økologiske husdyr. 

Krav til økologisk husdyrproduktion

Reglerne for den økologiske husdyrproduktion – som er defineret i EU’s økologiforordning og nærmere beskrevet i ”Vejledning for Økologisk Jordbrug”  , betyder, at de økologiske husdyr tilbydes levevilkår, der på en række områder adskiller sig væsentligt fra den typiske konventionelle husdyrproduktion, idet der er krav om, at:

  • dyrene har adgang til græs og/eller udearealer.
  • dyrene har typisk mere plads, hvilket giver dem mulighed for i højere grad at udfolde artsspecifik adfærd.
  • kalve og pattegrise går længere tid sammen med koen og soen.
  • alle dyr får dagligt grovfoder – uanset om de er drøvtyggere som koen eller en-mavede dyr som fjerkræ og grise.


De forskellige krav i det økologiske regelsæt, der er til indretning af stalde, krav om udearealer og grovfoder udspringer af et ønske om at understøtte dyrenes naturlige adfærd og fysiologi. Endvidere er der i det økologiske regelsæt strengere krav til brug af veterinær medicin. 

Se her forskellen mellem økologisk og konventionel produktion af: 
Mælk og oksekød 
Grisekød
Æg 
Kyllinger  

Den økologiske produktion bygger bl.a. på retfærdighedsprincippet, der siger, at økologisk landbrug skal sikre retfærdighed for både mennesker og dyr – nu og i fremtiden (læs om de økologiske principper her). Økologireglerne indeholder derfor for alle dyrearter et krav om, at landmanden skal sikre høj dyrevelfærd og sørge for, at dyrenes fysiologiske og adfærdsmæssige behov er opfyldt i besætningen. Den økologiske produktion hviler også på forsigtighedsprincippet. Det udmønter sig i den økologiske husdyrproduktion for eksempel ved, at der skal gå dobbelt så lang tid før økologisk kød, mælk og æg må sælges, hvis dyret har været behandlet med medicin i forhold til Lægemiddelstyrelsens angivne tilbageholdelsestider. 

Mulighed for at udøve naturlig adfærd

Alle husdyr stammer fra vildtlevende urformer. Kvæg fra uroksen, høns fra junglehønen og grise fra vildsvinet, der alle levede vildt i skove og  på græssletter.  For at imødekomme dyrenes mulighed for at udøve naturlig adfærd, er det et helt centralt krav i det økologiske husdyrhold, at dyrene kan komme ud i det fri. Konkret udmøntes ønsket om at imødekomme dyrenes mulighed for at udøve naturlig adfærd for eksempel ved:

  • De økologiske køer skal på græs fra d. 15. april til d. 1. november, når vejret og jordbunden tillader det. Det skal de, fordi det er køernes natur at bruge lang tid på at æde frisk græs, hvorefter de lægger sig og trygger drøv (fordøjer).
  • Grise og høns skal have grovfoder dagligt. Grovfoder er godt for deres fordøjelse og bidrager samtidigt også til at holde dyrene beskæftigede ligesom det understøtter deres naturlige adfærd. Hvis de levede i det fri, ville de bruge mange timer hver dag på at lede efter rødder, orme og insekter i jorden.
  • Høns skal have siddepinde at sove på. Deres naturlige adfærd i naturen ville være at flyve op i træerne om natten for at være beskyttet mod angreb fra rovdyr.

Undersøgelser viser, at dyr, der er ude i frisk luft og har god plads, har et højere aktivitetsniveau, der også styrker muskler og led, ligesom det også reducerer risikoen for infektioner indenfor besætningen. 

Græssende ko på mark

Robuste dyr

De typer af husdyr, der i dag primært anvendes i den økologiske produktion, er som regel de samme, som bruges i den øvrige landbrugsproduktion. Gennem mange år har man ønsket at opnå bedre produktionsresultater. Det betyder, at man i avlsarbejdet fx har haft fokus på at fremavle:

  • grise, hvor søerne føder flere levende pattegrise.
  • køer, der optager deres foder bedre og giver mere mælk.
  • kyllinger, der vokser hurtigere og har mere brystkød.

For de økologiske husdyr er det dog også vigtigt, at de er godt rustet til et liv, hvor de blandt andet går mere ude i det fri og bliver fodret anderledes. Derfor har man også fokus på at få mere robuste dyr, som passer bedre til den økologiske produktionsform.

Flere økologiske mælkeproducenter krydser for eksempel deres sortbrogede Holsteinkøer med en mere robust race som for eksempel dansk malkerace.

Økologiske griseproducenter vil gerne have søer, som føder færre, men stærkere pattegrise, der har lettere ved at overleve på marken sammen med soen.

Inden for økologisk fjerkræproduktion (æg og kyllinger) er de linjer man anvender specifikt fremavlet til økologisk produktion.

Økologiske slagtekyllinger er af en anden afstamning end konventionelt producerede kyllinger. Ved konventionel produktion bruger man ofte hurtigere voksende racer, men man i økologisk produktion bruger kyllinger, der vokser langsommere og lever i længere tid.  

Dilemmaer i den økologiske husdyrproduktion

Der er nogle områder, hvor der i en økologiske husdyrproduktion opstår dilemmaer mellem på den ene side naturlighed og på den anden side miljøhensyn, økonomi og dødelighed.  

Næseringning: Grise er oprindeligt et skovdyr, der søger føde i jorden, ved med deres tryne at rode i jorden, hvor de æder stort set alt, hvad de finder. I den økologiske produktion er det af hensyn til miljøet tilladt at sætte næsering i søernes tryner. Det gør man for, at søerne ikke i for høj grad skal endevende græsmarkerne og dermed ødelægge dem. Hvis ikke markerne er dækket med beplantning er der øget risiko for, at kvælstoffet fra dyrenes gødning udvaskes til vandmiljøet. Ringning af søer er således et kompromis mellem ønsket om at give dyrene mulighed for at udøve naturlig adfærd og hensynet til miljøet. 

Gris med ring i næsen

Økologiske søer har ring i trynen for at de ikke i for høj grad skal ødelægge vegetationen, når de lever på friland.

Kastration af hangrise: Det er tilladt at kastrere hangrise – også de økologiske. Det sker, når grisene er et par dage gamle for at fjerne risikoen for udvikling af en grim lugt og smag af orne, der typisk udvikler sig i kødet hos cirka 10 pct. af hangrisene.

Kastration sker i dag under lokalbedøvelse af hangrisene. Problemstillingen stiller den økologiske griseproducent i dilemmaet mellem dyrevelfærd og naturlighed på den ene side og forbrugernes forventninger, slagteriernes krav og økonomi på den anden side. Der forskes intensivt i at løse problemerne med ornelugt, sådan at man kan undgå at kastrere hangrise. Bl.a. undersøger man der er muligheder for at bruge en vaccine, der hæmmer udvikling af ornelugt hos hangrisen. 

Vidste du, at...

Det er stofferne skatol og androstenon, der giver den grimme lugt af orne i grisekød. Lugten beskrives som urin, sved, skarp, gødning, gylle og simpelthen hangris. Skatol dannes af bakterier i dyrenes tarm. Androstenon er et feromon (duftstof - ikke et hormon), der produceres i testiklerne. 
Kilde: Meinert & Aaslyng 2014

Medicin og syge dyr

Syge dyr skal behandles, men medicin må ikke bruges forebyggende i det økologiske husdyrhold. Der er således strenge regler for brug af antibiotika og anden medicin til økologiske husdyr. Behandling med medicin kræver, at en dyrlæge har konstateret et behov for medicinering.

Ved brug af medicin er der dobbelt så lang tilbageholdelsestid i forhold til den tid, der er fastsat af Lægemiddelstyrelsen for det pågældende præparat. Det vil sige, at når et dyr har fået medicin, skal der gå dobbelt så lang tid, før det må afleveres til slagteriet, eller mælken må bruges, end hvis det var fra en konventionel besætning.

Der er også regler for, hvor mange gange et dyr må få medicin for forsat at kunne opretholde sin økologiske status. For eksempel må en slagtegris kun få medicin én gang. Har den behov for medicin to gange, skal den naturligvis behandles – men den må ikke længere sælges som økologisk.

Der anvendes generelt mindre medicin i det økologiske husdyrbrug end i den øvrige husdyrproduktion.

Fakta

Resistens

Vi giver antibiotika til dyr og mennesker for at slå bakterier ihjel, der gør os syge. Man er bekymret for, at bakterier, der gør mennesker alvorligt syge, udvikler resistens over for antibiotika. For så kan sygdommen ikke længere behandles. Det kan føre til, at bakteriesygdomme – der i dag er uskadelige fx. lungebetændelse – pludselig kan blive meget farlige. Især for svage mennesker.

Derfor er det vigtigt at begrænse brugen af antibiotika til både dyr og mennesker og undgå de typer, som er vigtigst for behandling af kritisk syge mennesker. De strenge krav om brug af antibiotika hos økologiske husdyr er en del af økologiens sundheds- og forsigtighedsprincip. 
Generelt har vi et meget lavt antibiotikaforbrug i Danmark sammenlignet med husdyrproduktion i andre lande.

Vidste du, at...

De økologiske producenter og virksomheder har aftalt, at man ikke må bruge humankritisk antibiotika  - de såkaldte 3. og 4. generations Cephalosporiner til økologisk kvæg. Læs mere om brancheanbefalinger her.

Videre udvikling af den økologiske husdyrproduktion

Det er vigtigt, at der hele tiden forskes og udvikles for at finde løsninger på udfordringer og nye måder til at højne dyrevelfærden og sundheden i det økologiske husdyrhold. Det handler bl.a. om:

  • der skal udvikles værktøjer, der gør det nemt at udvælge nye avlsstrategier målrettet den økologisk husdyrproduktion, så man kan få robuste dyr med høj livskraft, sundhed og velfærd.
  • der udvikles nye fleksible og robuste staldsystemer, der fremmer et naturligt liv og som understøtter dyrenes sundhed.
  • der udvikles nye management- og overvågningsstrategier til at forebygge sygdomme som for eksempel diarré hos kalve og yverbetændelse i mælkeproduktion, fravænningsdiarré hos grise og som reducerer dødeligheden hos pattegrise, kalve og fjerkræ.
  • at finde ud af, hvordan man bedst muligt forebygger, at økologiske æglæggere, slagtesvin og kalve får indvoldsorme, når de går på udearealer.
  • at man ser på, hvordan man yderligere kan reducere forbruget af antibiotika igennem forebyggelse af sygdomme, samt udvikling af behandlings- og håndteringsstrategier, som omfatter alternativer til antibiotika.